mandag den 2. juni 2008

Vi ringer til værkstedet om morgenen

Om morgenen ringer vi til Taastrup Motor Center A/S op taler med Ronni Møller, for at oplyse at:

A) Varmen i førersæde fortsat ikke virker på alle trin.

B) Bilen ikke kan starte uden hjælp.

søndag den 1. juni 2008

Bilen afleveres igen

Bilen afleveres til Taastrup Motor Center A/S om aftenen, så den er klar til at blive set på mandag morgen.

Bilen har i weekenden gentagne gange ikke kunnet starte ved egen hjælp - batteriet lades tilsyneladende ikke når motoren er i gang.

lørdag den 31. maj 2008

Mere starthjælp

Det konstateres gentagne gange, at bilen ikke kan starte ved egen hjælp.

fredag den 30. maj 2008

Varme i førersæde virker ikke på alle trin

Vi sender en email til Taastrup Motor Center A/S, for at meddele at varme i førersæde stadig ikke virker - på alle trin.

Brug for starthjælp

Det konstateres om morgenen, at bilen kan ikke starten ved egen hjælp.

torsdag den 29. maj 2008

Bilen er klar til afhentning

Vi bliver ringet op af Taastrup Motor Center A/S og taler med Michael, som oplyser at:

A) Bilen er klar til afhentning.

B) Varmen i førersædet virker iflg. værkstedet på trin 1-4, men ikke på trin 5.

C) Bilen kan imidlertid ikke starte pga. manglende strøm på batteri og må hjælpes igang af værkstedet.

tirsdag den 20. maj 2008

Bilen afleveres til Taastrup Motor Center A/S

Bilen afleveres til Taastrup Motor Center A/S om aften, så den er klar til værkstedet onsdag morgen for udskiftning af plast dele og udbedring af diverse elektriske defekter samt Air Condition.

onsdag den 14. maj 2008

Ny tid aftales

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og aftaler tid (20-05-2010) for udskiftning af seks plast dele og udbedring af diverse elektriske defekter fra værkstedsbesøget 02-04-2008 samt Air Condition som ikke virker.

fredag den 2. maj 2008

FDM Juridisk Rådgivning

Lennart Fogh fra FDM Juridisk Rådgivning ringer til os. Vi gennemgår det fremsendte materiale, det hidtige forløb i sagen og fremtidige muligheder drøftes.

Lennart Fogh tilbyder at lade FDM's tekniske afdeling gennemgå sagen og bilen for en teknisk vurdering, hvilket vi tager imod.

fredag den 25. april 2008

Besøg på Taastrup Motor center A/S

Vi besøger Taastrup Motor Center A/S og taler med Ronni Møller, der igen oplyser at faktura på kr. 4.500 har ligget i Lars Rasmussens skuffe og er blevet glemt. Samlet beløb iflg. Ronni Møller er således kr. 17.800 (12.177,90 + (4.500 + moms)) som han har aftalt med direktør Thomas Hansen.

Vi meddelte at beløbet ikke er i orden i forhold til tidligere aftale med Lars Rasmussen og bad i øvrigt om kreditnota på faktura 41209.

Det aftales at vi først kommer med bilen efter Pinse for reperation af plast dele (liste til værkstedsbesøget 17-03-2008 / 02-04-2008) og diverse elektriske defekter (ligeledes liste til værkstedsbesøget 17-03-2008 / 02-04-2008 samt Air Condition som ikke virker).

onsdag den 23. april 2008

Kontakt til FDM Juridisk rådgivning

Over telefon taler vi med FDM Juridisk Rådgivning, advokat Lennart Fogh (L), og aftaler at sende email med kopi af materiale til vurdering.

tirsdag den 22. april 2008

Email fra Lars Rasmussen

Vi modtager email fra Lars Rasmussen, som oplyser at han har været hos Taastrup Motor Center A/S mandag 21-04-2008, og at ingen har spurgt til fakturering i.f.m. udskiftning af ledningsnet.

Udredning af faktura rod

Ronni Møller fra Taastrup Motor Center A/S ringer til os og oplyser at han har talt med Lars Rasmussen, og at Lars Rasmussen har erkendt at have glemt en faktura for arbejde ude i byen - beløb ca. kr. 4.500.

Samlet beløb for udskiftning af ledningsnet for at få olielampen til at holde op med at lyse vil således ende på ca. kr. 16.000-17.000 og så har De "fjernet" næsten kr. 9.000 af beløbet på faktura _____. (nærmere beregning).

Vi meddeler at vi ikke vil acceptere pr. telefon men vil se talene på tryk og iøvrigt fortsat ikke vil betale før blien er i orden, hvilket blev accepteret af Ronni Møller.

Vi aftaler at komme forbi for at se talene på tryk.

torsdag den 17. april 2008

FDM kontaktes

Samme dag kontakter vi FDM Juridisk Rådgivning og juridiske forhold omkring de forskellige fakturaer og kreditnota diskuteres.

Det oplyser at det vi har gjort er i orden, men det bedste vil være hvis Lars Rasmussen på skrift vil bekæfte vores aftale samt prisen.

Kopi til Lars Rasmussen

Til orientering sender vi en email med kopi af vores brev til Taastrup Motor Center A/S til Lars Rasmussen, samt kopi af faktura 40722, 41209 og kreditnota 41206.

Email og anbefalet brev bekæftet modtaget

Ronni Møller fra Taastrup Motor Center A/S ringer til os og oplyser at vores email og brev er modtaget og at han vil tale med Thomas Hansen mandag 21-04-2008 om indholdet i emailen og brevet.

Envidere fortalte Ronni Møller, at Lars Rasmussen skulle komme forbi Taastrup Motor Center A/S mandag 21-04-2008, og at han lige vil spørge ham til faktura.

onsdag den 16. april 2008

Anbefalet brev sendes

Da forflaldsdato for faktura 41209 nærmer sig og da vi ikke har modtages respons på email sendt 14-04-2008, sendes anbefalt brev til Taastrup Motor Center A/S med samme tekst som i emailen.

mandag den 14. april 2008

Email til Thomas Hansen

Samme dag sender vi email til Taastrup Motor Center A/S til Thomas Hansen med cc til Ronni Møller, hvor vi oplyser at vi ikke anerkender faktura 41209, men fastholder faktura 40722 og i øvrigt ikke vil betale yderligere før bilen er i orden.

Bekræftelse af aftale

Vi ringer til Skoda i Næstved og taler med Lars Rasmussen, der bekræfter vores aftale som også fremgår af faktura 40722. Han kan ikke forstå kreditnota 41206 og den nye faktura 41206.

torsdag den 10. april 2008

Mystiske fakturaer modtages

Faktura 40722 og kreditnota _____ modtages fra Taastrup Motor Center A/S.

Faktura 40722 er lavet af Lars Rasmussen som tidligere oplyst og indeholder både arbejdsløn og materialer vedr. udskiftning af ledningsnet, svarende til det aftalte og forventede (beløb?)

Kreditnota _____ er lavet den 08-04-2008 af Michael Simonsen.

onsdag den 9. april 2008

Havari på motorvejen

Ved kørsel på motorvej lyder der et brag, efterfulgt af en larmende skurren og skramlen og det ryster kraftigt i rattet. I nødsporet konstateres det, at motorbundpladen er monteret med skruer bagerst, men ikke forrest ved kofangeren. Tilsyneladende har lufttrykket presset bundpladen ned på asfalten som en plov, og har til alt held ikke revet sig løs og ramt andre trafikanter. Bundpladen presses tilbage op over kofangerens underkant, og et stykke snor findes til at binde bundplade og kofanger sammen. Det ser ud som om der mangler et stykke mellem bundplade og kofanger, så det mistænkes at det ikke er den tilhørende eller korrekte bundplade som er delvist monteret.

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og taler med Ronni Møller for at informere om oplevelsen med bundpladen på motorvejen. Det aftales at værkstedet vil kigge på det, samtidig med udskiftning af plastik delene som vi venter på skal komme fra Tyskland.

Mystiske fakturaer

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og taler med Lene Sørensen i bogholderiet, som bekræfter at faktura 40772 af 26-03-2008 er lavet af Lars Rasmussen. Lene Rasmussen oplyser, at der tillige er lavet en kreditnota 41206. På vores anmodning vil vi modtage kopi af begge.

Desuden taler vi med Ronni Møller og vi oplyser at kabler til DVD skærme er knækket ved værkstedts frigørelse af kablerne fra midterkonsol (et af de 12 punkter fra tidligere værkstedsbesøg oplyst 17-03-2008), samt at sædevarme i førersæde fortsat ikke virker (også et af det 12 punkter).

Overfor Ronni Møller oplyser vi tillige, at vi afventer kopi af faktura 40722 og kreditnota 41206.

tirsdag den 8. april 2008

Betaling aconto for at få bilen udleveret

Taastrup Motor Center A/S ringer til os, og vi får oplyst at bilen er modtaget retur fra det andet værksted og Ronni Møller bekræfter at de øvrige seks punkter vil blive odnet. Dog skal der bestilles plastikdele i Tyskland, så endnu en ny tid skal aftales for udskiftning/montering af de dele.

Værkstedet oplyser tillige at bilen kan afhentes mod aconto betaling vedr. faktura 41209 lavet af Michael Simonsen (samlet beløb kr. 26.874,55).

For at få bilen udleveret betales et acontobeløb på. kr. 11.874,55 ved afhentning af bilen. Beløbet betales under protest, da det samlede beløb på kr. 26.874,55 væsentligt overstiger både det aftalte og forventede.

Pudsigt nok modtages med posten samme dag et kontoudtog, med en for os ukendt faktura 40722 på. kr. 12.177,90 af 26-03-2008. Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og spørger til denne faktura. Den kan ikke findes i deres system, så vi bliver anbefalet at ringe til bogholderiet næste dag.

torsdag den 3. april 2008

Bilent kørt til et andet værksted

Taastrup Motor Center A/S ringer til os, og vi får oplyst at bilen er kørt til et andet værksted, for at får rettet de seks eletkriste fejl og mangler, (oplyst 17-03-2008).

Når bilen kommer tilbage fra det andet værksted vil Ronni Møller checke de øvrige seks punkter oplyst 17-03-2008.

onsdag den 2. april 2008

Udbedring af de 12 punkter

Vi indleverer bilen til Taastrup Motor Center A/S for udbedring af fejl og mangler som følge af tidligere værkstedsbesøg. Taastrup Motor Center A/S modtager liste med tolv punkter (oplyst 17-03-2008), hvoraf seks skyldes elektriske fejl og de øvrige seks skyldes ødelagt plastic/ej færdig montering i.f.m. udskiftning af ledningsnet.

Vi har modtaget faktura 40930 vedr. syn og spørger til faktura vedr. udskiftning af ledningsnet. Vi får oplyst at Lars Rasmussen er stoppet pr. 31-03-2008 men har iflg. værkstedet ikke lavet fakturaen klar. Det oplyses samtidig, at Lars Rasmussen har startet ansættelse hos Skoda i Næstved.

onsdag den 26. marts 2008

Tid for de 12 punkter

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og aftaler ny tid for bagrudevisker/vasker og de tolv punkter oplyst 17-03-2008.

Ny tid bliver 02-04-2008.

mandag den 17. marts 2008

12 punkter

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og oplyser at det ikke kun er bagrudevisker/sprinkler som ikke virker. Det vi ummilbart har opdaget ved almindelig brug af bilen i blot et par dage er en liste på tolv punkter.

1) Sæde og rygvarme i førersæde virker ikke.

2) Løs ledning under førersæde.

3) Betjeningspanel og spejljusterknap i venstre fordør lyser ikke.

4) Bagrudevisker/sprinkler virker ikke (er opdaget af værkstedet).

5) Loftpanel ved bagklap er ikke sat fast.

6) Lys i venstre side ved radio virker ikke.

7) Ledning for olitrykskontakt hænger løs under motor.

8) Bundepladen under motor mangler.

9) Panel i venstre side ved midterkonsol mangler.

10) Fodstøtte i venstre side ved førersæde er knækket.

11) Paneler ved midterarmlæn falder af pga. knækkede "tappe".

12) Kabler til transportable DVD-skærme skal frigøres fra midterkonsol - er ved samlig af bilen fastgjort under mindterkonsollen.

Taastrup Motor Center A/S vil ikke se listen nu, og siger at det kan vente til fremmøde ved ny tid.

fredag den 14. marts 2008

Bilen har IKKE været til syn

Vi besøger Taastrup Motor Center A/S om morgenen for at få udleveret synsrapport, men det konstateres at bilen IKKE har været til syn som aftalt. Det aftales derfor at værkstedet beholder bilen, for at sørge for syn samme eftermiddag.

Bilen afhentes senere samme dag, uden yderligere kommentarer fra værkstedet, så vi får IKKE oplyst om bilen har været til syn eller ej.

torsdag den 13. marts 2008

Synet - måske!!!

Bilen hentes uden yderligere kommentarer fra værkstedet, så vi får IKKE oplyst om bilen har været til syn eller ej.

Bilen kan hentes

Taastrup Motor Center A/S ringer og oplyser at bilen kan hentes. Dog virker bagrudevisker/vasker ikke, og (endnu) en ny tid skal aftales for at får det lavet. Værkstedet lover igen at sørge for syn af bilen.

onsdag den 12. marts 2008

Bilen er klar

Lars Rasmussen fra Taastrup Motor Center A/S ringer for at oplyse at bilen ummidelbart er klar, men at han gerne vil køre i bilen for at teste den efter at den har været adskilt så meget som den har.

Værkstedet lover at sørge for syn af bilen den efterfølgende dag.

tirsdag den 11. marts 2008

Ny mekaniker på opgaven

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og får oplyst at en anden mekaniker er gået i gang med vores bil.

Lars Rasmussen beklager, og lover igen en fair behandling og faktura set i lyset af vores tålmodighed.

fredag den 7. marts 2008

Mekaniker med mavesår

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og får oplyst at bilen er urørt, da mekanikeren har fået mavesår.

Vi bliver lovet at en anden mekaniker vil overtage arbejdet.

tirsdag den 4. marts 2008

Spaghettiland!

Vi besøger Taastrup Motor Center A/S og får oplyst at bilen er urørt da mekanikeren fortsat er syg.

Vi ser ved selvsyn at bilen er skilt ad.

Det er uvist hvornår bilen vil blive færdig, og vi får stillet en lånebil til rådighed.









torsdag den 28. februar 2008

Vi ringer igen for at få status

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og får oplyst at arbejdet er gået i stå, da mekanikeren er fraværende p.g.a. sygdom.

onsdag den 27. februar 2008

Vi ringer for at få status

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og får oplyst at mekaniker er i gang, men kan ikke få oplyst en anslået tid for hvornår arbejdet er færdigt.

tirsdag den 26. februar 2008

Bilen har stået urørt

Vi ringer til Taastrup Motor Center A/S og får oplyst at bilen er urørt, da mekaniker er fraværende p.g.a. barn syg.

Vi giver udtryk for bekymring om omfanget, men bliver beroligt af Lars Rasmussen, der lover en fair behandling og faktura.

fredag den 22. februar 2008

Bliver ikke klar til weekenden

Taastrup Motor Center A/S ringer for at oplyse at bilen er adskilt og ikke vil blive klar til weekenden.

Samtidig oplyser vi at bilen skal være periodisk synet senest 28-02-2008, og værkstedet tilbyder at køre bilen til syn, hvilket accepteres.

torsdag den 21. februar 2008

OK til udskiftning af ledningsnettet

Taastrup Motor Center A/S ringer for at oplyse at ledningsnettet fra Svend Christensen er modtaget på værkstedet og at det vil passe på vores bil med små justeringer.

Med lovning om at det vil blive en god løsning for os, accepterer vi udskiftning af ledningsnettet fra Svend Christensen, og at værkstedet kan gå i gang med opgaven.

onsdag den 20. februar 2008

HELE bilens ledningsnet skal skiftes

Telefon opringning fra Taastrup Motor Center A/S, som oplyser at det ikke kun er én ledning, men hele bilens ledningsnet der skal skiftes.

Et nyt ledningsnet koster kr. 11.000, men et andet CAREPOINT værksted (Svend Christensen) har et ledningsnet de gerne vil af med, som måske kan passe på vores bil.

Pris for dette ledningsnet er kr. 6.000 til 8.000. Alle opgivede priser er eksklusive moms, men det bliver der ikke gjort opmærksom på.

tirsdag den 19. februar 2008

Bilen afleveres til Taastrup Motor Center A/S

Efter aftale afleveres bilen til Taastrup Motor Center A/S for udbedring af fejlen vedr. olie lampen som lyser.

torsdag den 14. februar 2008

Kommentarer til udført arbejde


Faktura 38899 for service betales med følgende kommentarer:

A) Olie påfyldt er longlife og dermed ikke den korrekte for den givne motor.

B) Servicemærkat i dørstolpe ikke påsat.

C) Dato for udført service ikke indskrevet i servicebog.

D) Forkert og næsten ulæselig dato for næste service anført.

E) Forkert kilometerstand for næste service anført: 230.000 - skulle være 215.000 da det ikke er en longlife motor.

F) Ønsket trykprøvning af kølesystem, men har fået en udluftning af kølesystemet (Taber en halv til en hel liter væske pr. måned.)

torsdag den 17. januar 2008

Klar til afhentning.

Af Taastrup Motor Center A/S meldes bilen klar til afhentning, men det oplyses at årsagen til at olielampen lyser ikke som forventet er en kontakt der skal skiftes, men en defekt ledning. Samtidig aftales ny til for at bringe olielampen i orden, til 19-02-2008.

Bilen afhentes senere samme dag uden yderligere kommentarer.

tirsdag den 15. januar 2008

Bilen afleveres til Taastrup Motor Center A/S

Efter aftale afleveres bilen til Taastrup Motor Center A/S for:

A) 200.000km service.

B) Olielampe lyser.

C) Trykprøvning af kølesystem - kølevæske skal fyldes på med jævne mellemrum.