Parter

For bedre at forstå de forskellige sammenhænge mener vi, at det er vigtigt at forstå hvilke parter som er involveret i sagen, og hvilke roller de forskellige parter har.

Her under Parter præsenterer vi forskellige personer og deres rolle, som har haft betydelig indflydelse på de forskellige dele af sagens forløb. Ikke mindst på vores oplevelse af kundeservice og på bilens tilstand efter værkstedsbesøget på Taastrup Motor Center A/S, tirsdag den 15. januar 2008.


Taastrup Motor Center A/S:
Lars Rasmussen – Værkstedschef indtil 31-03-2008
Ronni Møller – Værkstedschef fra 01-04-2008
Thomas Hansen – Administrerende direktør


CAREPOINT A.M.B.A.:
Verner Bendixen - Administrerende direktør


Skandinavisk Motor Compagni A/S:
Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx - Kundeservice medarbejder


FDM:
Lennart Fogh - advokat (L)
Rainer Bambino - teknisk afdeling


AmagerMøller Autoelektronik ApS.:
Nikolaj Møller - Værkfører


Hovedpersonen:
Volkswagen Passat, årgang 2000 (3B), motor VR5 (AGZ, ikke long-life). Registreret første gang 21-12-1999.

Købt brugt i 2004, km 137.000. Ikke alle service intervaller overholdt af tidligere ejer, (Scan-rack A/S, nu All Times Company A/S). Efterfølgende er alle service arbejder overholdt og udført korrekt, indtil 200.000 km service 15. december 2008.

Kilometerstand ved service 15. januar 2008: 200.015.

Kørselsmønster: 15.000-25.000 km årligt. Først og fremmest til og fra arbejde (25 km hver vej). Trækker campingvogn (totalvægt 1.500 kg) i ferieperioder i Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Italien. Har også kørt rundt i England under en enkelt sommerferie.

"Mine ejere er lidt løjerlige. Når de er nede i Bilka og handle, parkerer de laaaangt væk fra indgangen, også selvom der er P-pladser lige ved. Det er noget med, at de gerne vil passe på mig, og at jeg er for fin til at stå op og ned ad de andre biler, hvor ejerne har det med at banke deres bilers døre ind i stakkels lille mig".

"De plejer at sende mig på værksted når min motor skal ha' skiftet olie og når jeg trænger til at komme til service. Det er noget med nogle intervaller som skal overholdes, for at sikre at jeg kan køre i rigtig mange år endnu".

"Af og til er der noget i mig som går kaput. Det kan mine ejere ikke li', så de sender mig afsted på værksted så hurtigt som muligt. Jeg fik fx. en fin ny generator engang. En anden gang skulle mine sidespejle ha' lavet varmen, og en tredje gang skulle varmen i mine forsæder også laves. Det var ikke helt billigt, siger mine ejere".


Chalotte Mokjær og Bjarne Poulsen:
Charlotte er ansat i en større dansk virksomhed, der markerer sig på fondsbørsens C20 indeks.

Bjarne er ligeledes ansat i en større dansk - og multinational - virksomhed, der også er aktiv på fondsbørsens C20 indeks. Bjarne's stillingsbetegnelse er i øvrigt Service Manager!